Om mig og jazzen

Jeg har sunget mange forskellige genrer gennem livet, men det er i jazzen, jeg føler mig mest hjemme. Jeg elsker at fortælle historier gennem sangene og være til stede i nuet vi skaber sammen med musikerne og med publikum. Og så elsker jeg den swing-feeling, der er i jazzmusikken. For mig handler det om ærlighed, kreativitet og spilleglæde – og om, at jazzen giver mig mulighed for at være mig selv og have det rart på scenen. Hvis der samtidig sniger sig et glimt i øjet og en lethed ind i musikken, så er det helt, som det skal være.

Jeg optræder med mange dygtige musikere og i forskellige konstellationer – lige fra duo til kvintet, større ensembler og indimellem også bigband. Genremæssigt bevæger jeg mig i det swingende og melodiske hjørne af jazzen – med afsæt i mainstream-traditionen og The Great American Songbook.  Der sniger sig som regel også Bossa Nova, ballader samt danske eller svenske sange ind på sætlisten. Så længe det føles godt og passer til lejligheden.

Større og mindre koncerter, fødselsdag, bryllup, musik på cafeen, reception? Kontakt mig for en uforpligtende snak om mulighederne.

line@lineullmann • 22 63 29 10

Koncerter

Her kan du se en oversigt over offentlige koncerter.

Se hele kalenderen scroll til venstre

Det var så godt at opleve jer. Så dejligt, at det er muligt at have musik på jeres høje niveau til en almindelig privatfest. I gjorde aftenen til noget helt særligt for både os og vores gæster.

Anders og Rita, 2 x 60 års fødselsdag

Vi ses i jazzland!